SOMMERKIRKE FOR BØRN 1. OG 2. JULI 2020

Sommerkirke er for børn 7-12 år (børn der har afsluttet 1. klasse til børn, der har afsluttet 5. klasse) 

Vi skruer tiden 700 år tilbage og lander midt i middelalderen. Her skal der fremstilles sværd og trænes, så vi kan være klar til tvekamp, der skal fremstilles perler, som kan fremvise vores store rigdom, og ikke mindst skal fællesskabet styrkes, så vi kan stå sammen, når modstanden melder sig. Vi vil opmuntre alle deltagere til bevægelsesglæde, kreativitet og fællesskab.

Så kom og vær med til at lege, grine, hygge og være kreative sammen. Sommerkirken er et forløb på to dage, der i år afholdes i haven ved Højelse præstegård.

Program 

Tilmeldingsblanket 

For mere information kontakt Hanne Juel Salomon på 40 29 77 11 eller oelbykirke@gmail.com. Det er gratis at deltage i sommerkirke og der kan maximalt være 30 børn og minimum 15 børn tilmeldt.

Vi vil afholde sommerkirken ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger, og i tilfælde af, at de ikke kan overholdes, vil sommerkirken blive aflyst.

 

Børn er altid velkomne til søndagens gudstjenester! En højmesse foregår dog for det meste på de voksnes præmisser med salmer, prædiken og liturgiske led, der af og til kan være svære at forstå i børnehøjde. Vi har bøger og lidt legetøj til gudstjenesten, men derudover er der i både Højelse, Lellinge og Ølby en lang række aktiviteter, der er tilrettelagt for børn og unge i forskellige aldre.

Klik på hver enkelt kirke i venstre kolonne for at se kirkernes forskellige aktiviteter, eller kig i kalenderen i højre kolonne for de næste arrangementer.