Torsdag d. 28. november 2019, Kl. 09:00 til kl. 12:00

Det er i år 10 år siden, Højelse Kirkes Menighedspleje startede op med et mini-julemarked i Margrethegården. Det var 1. søndag i advent 2009.

Siden er aktiviteterne vokset støt, og hele Margrethegården er nu hvert år i brug til menighedsplejens julemarked. Overskuddet går til enlige forsørgere og sociale fællesskaber i Højelse Skoledistrikt. F.eks. har Højelses spejdere modtaget flere donationer, som de har været meget glade for.

Menighedsplejen består i dag af 20 medlemmer, som hver anden torsdag i lige uger mødes til hygge og nørklerier.

Menighedsplejen modtager mange donationer i form af materialer, som bliver forarbejdet og solgt på julemarkedet. Hvis du har lyst, så kig ind i Margrethegården - det kan jo være, det er noget for dig. Der er ikke mødepligt, så kom, når du har tid. Ring til Birthe F. Søndergaard for yderligere oplysning på tlf. 22 96 19 17, hvis du er interesseret.

Sted
Margrethegården