Lørdag d. 3. oktober 2020, kl. 16:00

Tilmelding nødvendigt senest onsdag 30. september: Klik her

Når den svensk-danske Duo Cassiopeia gæster Ølby Kirke, bliver det med et program, der strækker sig helt tilbage fra barokkens elegante sonater over romantikkens hjerteskærende harmonier og til 1900-tallets rytmiske, jazzede klange. Vi rejser fra Rusland i øst til Brasilien i vest, og der bliver ikke sparet på hverken vilde udfald eller store følelser undervejs. Duo Cassiopeia spiller ved denne lejlighed sammen med kirkens organist Roger Munck-Fairwood, og musikken er skrevet af blandt andre Bach, Villa-Lobos, Carl Nielsen og Bruch. Derudover kan man høre uropførelsen af et stykke skrevet til Duo Cassiopeia af den unge lokale komponist Jonathan Mesterton Pitter.

Carl Henning Fredriksson kommer fra Gotland og er uddannet cellist ved Universität für Musik und darstellende Kunst (Wien), Syddansk Musikkonservatorium samt Musikhögskolan i Malmö, og arbejder nu som freelance cellist, hvor han bl.a. har været solist med Joseph Haydn Symphony Orchestra Vienna.

Marianne Thomsen Clement er uddannet ved Musikhögskolan i Malmö og Conservatoire de Boulogne-Billancourt i Paris. Hun har regelmæssigt optrådt som solist blandt andet i 2016, da hun som vinder af solistkonkurrencen fremførte Liebermanns fløjtekoncert med Malmö Musikhögskolas Symfoniorkester.

Der er gratis adgang til koncerten og gave til Ølby Kirkes sociale arbejde modtages med tak.



 

Koncert i Ølby Kirke
Medvirkende
Duo Cassiopeia
Sted Ølbycenter 79, 4600 Køge