Påske 2020
Følg påskens gudstjenester online.
På computer: se link i sidemenu til højre.
På mobiltelefon: scroll længere ned på denne side
Eller klik direkte til YouTube-kanal med gudstjenester fra Højelse-Lellinge pastorat.

 

Herunder kan du læse en påskeartikel af sognepræst Kristina Bay

 

Påske i coronatider, sammen – hver for sig

 

Jeg vil starte med en personlig beretning, der udspillede sig for nogle år siden:

 

”Når virkeligheden overgår fantasien”

Påske i januar?

Kan man egentlig godt opleve påske i januar? Ja, det tror jeg faktisk godt man kan. I virkeligheden kan man opleve påske hver måned, ja hver uge, ja hver dag. Ofte forbinder vi påske med helt bestemte dage, som regel i april, og i år siger vi, at påsken faldt i dagene fra d. 17-25. april. Derefter siger vi: Og det var så det. Ned i skuffen med påskepynten og alle gækkebrevene. Og videre med foråret og haven, og ikke mindst sommerferieplanlægningen. Men der var nu noget dybere med den påske, noget gådefuldt man aldrig blev færdig med. Er Jesu historie om døden og opstandelsen bare en myte, en god historie, eller ligger der en kraft bag, eller i, korset og den tomme grav? Er det blot en historie der er 2000 år gammel eller kan vi mennesker også opleve død og opstandelse i vores hverdag så mange år efter? Ja, det tror jeg faktisk godt vi kan, og jeg vil derfor fortælle hvordan det nye år startede for mine søskende og mig. Virkeligheden overgik fantasien, da jeg oplevede påskens under i januar måned i år.

En ganske almindelig onsdag i januar måned, kom min far på Køge Sygehus. Han blev indlagt for dehydrering. Jeg besøgte ham hver dag i den uge og hver dag gik det ned ad bakke med ham. Onsdag var ham temmelig omtumlet, torsdag kunne han stort set ikke sige noget og slet ikke huske noget som helst. Han var, eller virkede i hvert fald, helt dement. Hele fredagen kunne vi slet ikke komme i kontakt med ham. Vi bad lægen om at give vores far penicillin, da vi havde hørt at ældre mennesker kunne blive helt konfuse og nærmest gå i koma, hvis de havde blærebetændelse. Det kunne jo være at det var det vores far havde fået. Lægen giver vores far penicillin gennem drop. Lægen var ikke særlig optimistisk og fredag aften da jeg igen var hjemme i Faaborg på Sydfyn, lå jeg i min seng og tænkte om lørdag d. 15. jan. ville blive dagen hvor jeg vågnede op og ikke havde min far mere. Angst og ængstelse bemægtiger sig krop og sjæl, og har man først prøvet at miste den ene af sine forældre, så synes angsten uovervindelig. Det er den rene afmagt.

 Lørdag formiddag ringer min bror og siger at sygeplejersken mener at der er sket et mirakel. Bare det at høre at min brors stemme er glad, gør mig rolig. Først derefter kan jeg forstå hvad han siger. Min far var kommet sig fuldstændig og var helt sig selv igen. Vi søskende ånder lettet op. I de sekunder ved man hvad man slap for af sorg og smerte. At livet blev givet og ikke taget fra en. Livet blev givet!

Næste dag besøgte jeg min far og jeg havde købt hans elskede kanelstang og orange roser til ham. Han havde været langt væk, for han havde glemt at vores mor, hans egen elskede kone som han havde gift med i 49 år, var død for otte år siden. Men jeg blev ved med at spørge ham om alt muligt og ligeså stille kom det hele igen. Hukommelsen, humøret og farven i kinderne.

Der går yderligere nogle dage og prøverne fra den mulige blærebetændelse kommer. Vi venter egentlig bare på at lægen skal sige at det har været det der har været galt. Men det er det ikke. Det er ikke blærebetændelse. Men hvad er det så? Ja, det er der ingen der kan give os svar på. Kan man gå i koma af væskemangel, eller har det været en anden infektion som vi ikke ved af? Hvad er det penicillinen har fået bugt med og fjernet over en nat, fra fredag aften til lørdag formiddag? Min far bliver efterfølgende scannet og røntgenfotograferet men der er intet at se. Jeg forstår ikke noget, det gør mine søskende heller ikke. Men det også lige meget, bare han lever og det gør han. Og det i bedste velgående.

Når man gennemgår sådanne intense dage så oplever man hvordan døden og opstandelsen kommer tæt på en. Ja, den kryber ligefrem ind i en. Et påskedrama udfolder sig lige for næsen af en, og måske kan man ligefrem sige: inden i en. Og pludselig bliver de ord levende som vi synger ovre i kirken af Grundtvig i salmen ”Hil dig frelser og forsoner”:

”Kærligheden, hjertegløden,

stærkere var her end døden;

heller giver du end tager,

ene derfor dig behager,

korset død i vores sted”.

For mig tog Gud angstens og ængstelsens kors bort fra mig. Gud tog dette kors til sig, i sit sted. For i Guds sted bliver angsten og ængstelsens kors opløst og fjernet. Det opløses i kærlighed. Og tilbage står mine søskende og jeg i dyb taknemmelighed. 

Det er ikke altid at det ender lykkeligt som i min fars historie, men så må vi tro på, at det gør det i stedet i Guds verden. Den verden som vi skal opleve når vi lukker vore øjne for sidste gang, for i selvsamme øjeblik at opslå dem i Guds rige. Det er den virkelighed jeg tror på. Den som overgår fantasien.

 

Kære læser, sådan skrev jeg i 2011 i kirkebladet i Faaborg og senere som kronikkonkurrence i Berlingske under emnet ”Når virkeligheden overgår fantasien”. Sådan oplevede jeg påske for 9 år siden skønt det var i januar måned, da min far var ved at dø fra mine søskendende og jeg, men vi fik ham gudskelov tilbage igen. Men for 4 år siden døde han og da lød påskens budskab også, selvom det var om efteråret vi alle sagde et endeligt farvel til ham. Og når jeg i dag står ved graven, så tænker jeg på påskens budskab om, at han nu er i Gudsriget sammen med min kære mor, de har det så dejligt sammen med alle dem de kender og alle englene, og der er helt uudsigeligt vidunderligt i Guds rige. Det er det stærke håb og den ukuelige trøst som jeg henter i påskeevangeliet.

Derfor er påskeevangeliet ikke kun knyttet til april måned, evangeliet lyder til os, lige nu og her! Så selvom verden drejer rundt, løber hurtigt af sted med teknik og nyheder, eller standses brat af virus, så står Guds løfter ved magt. Det er lige meget hvilken sindstilstand vi eller verden er i, for Guds ord og evangelium står til trone, det er sagt én gang for alle ved korset og ved Jesu opstandelse påskedag. I troen på Jesus Kristus skal vi med Ham opstå til det evige liv. Graven var tom, englene forkyndte mysteriet for kvinderne ved graven og det glædelige budskab blev fortalt i hele verden.  

Det er smukt, ja så smukt at vi nogle gange slet ikke kan forstå det helt til bunds og det skal vi heller ikke. Vi må gerne tage påskens mysterium frem fra vore hjerter, både sammen, som vi plejer til gudstjenester, bisættelser og i andre sammenhænge, eller hver for sig derhjemme. Det kan ingen tage fra os, hverken ude eller hjemme, hverken i fællesskab eller når vi er alene. 

Påskens glædelige ord rammer os midt i denne coronakrise, og fordi krisen er en omstændighed og ikke livet og almagten selv, som Gud er, så sprænger påskens evangelium angsten og bekymringerne i stumper og stykker, fordi det peger hen på noget der er større end os selv, nemlig Guds kraft, opstandelsen og det evige liv. Der er noget der er større end denne coronakrise og det er evangeliets ord skænket os ved Herren selv.

Bibelens ord kan aldrig slås ned, det har vi set op gennem verdenshistorien og vi ser det igen i disse tider, hvor teknik og nytænkning for at få evangeliet ud gennem nye kanaler, sætter sig igennem på mange forskellige måder. Guds ånd og manifestation her på jorden og nede i den enkeltes hverdag ser og oplever vi stadig, fordi Gud aldrig vil lade sig skille fra os mennesker. Gud elsker os i det uendelige og derfor vil Han gerne være med os i vores hverdag som for tiden kan synes meget stille, trist og mærkelig.

Gud går med enhver af os og Han vil også gerne være der hvor ingen andre vil være. Gud er hos alle pårørende der har mistet i verden og hos alle der snart vil miste. Gud er hos den ensomme, den syge og den som har det svært. Gud er også hos dig. Derfor taler Gud stadig til os her i dagene op til påske, i påsken og alle dage herefter, for sådan er den Gud vi kender gennem Jesus Kristus. Jesus finder os og vi finder Ham i forårsøjeblikke på terrassen, når vi er ude at gå en tur, når stilheden sænker sig, når nærværet med andre opleves, selvom vi er hver for sig. Han er der når vi beder en simpel bøn.

Påskens ånd åbner vore hjerter og vi lovpriser Herren, som vi har gjort i tusinder af år:  

”Som forårssolen morgenrød

stod Jesus op af jordens skød

med liv og lys tillige;

derfor, så længe verden står

nu efter vinter kommer vår

                                                                        livsalig i Guds rige”

 

Med dette salmevers af Grundtvig ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig påske! Sammen – hver for sig.

Sognepræst Kristina Bay

 

 


Gudstjenester i Højelse, Ølby og Lellinge.
Gudstjenester fejres både i Ølby, Højelse og Lellinge kirker. Alle kirkene byder på forskellige former for gudstjenester, som eksempelvis højmessen, aftengudstjeneste og børne- og familiegudstjenester, der alle henvender sig forskelligt til kirkegængerne.

Læs mere om den enkelte kirkes gudstjenester ved at klikke på kirkens navn.
På computer: se i venstre spalte.
På mobil: klik på pilen udfor 'Gudstjeneste' i hovedmenuen.