Ejerforhold 
Lellinge kirke har altid været tæt knyttet til Gammel Lellingegård (tidl. blot Lellingegård), som indtil reformationen var ejet af bispesædet i Roskilde. Efter reformationen ejedes kirken af kronen, men den har i 15- og 1600-tallet sammen med Lellingegård skiftet ejer mange gange., bl.a. har den været i Corfitz Ulfeldts besiddelse. En af de for kirken mest betydningsfulde ejere var Caspar Schiøller, kancelliråd m.m., som købte Lellingegård (og Spanager) med tilhørende gods i 1680.

Caspar Schiøller stod i høj gunst hos Christian V og var én af landet ledende mænd i slutningen af 1600-tallet. Han erhvervede sig store godsområder i Østsjælland, og ved sin død i 1719 bestod hans ejendom af et areal, som skønnedes ikke at være mindre end det senere Vallø Stifts gods. Dertil kom kaldsret til og kirketiende af 13 kirker på Sjælland, de 11 i Ramsø og Bjæverskov herreder, hvoraf altså Lellinge var den ene. Caspar Schiøller besluttede, at Lellinge kirke skulle være begravelsessted for hans familie, og dette afstedkom, at kirken blev istandsat i årene 1690-94, og at den i disse år blev tilført nyt inventar overalt, således at næsten intet af det nuværende inventar kan føres tilbage til før disse år.

Af Schiøllerfamilien blev 11 større og 2 barnekister opsat i tårnrummet, som var indrettet til gravkapel. Disse blev i 1920 begravet på kirkegården og de afmonterede kisteplader ophængt på væggene i tårnrummet. Ved Lellingegårds salg i 1721 kom kirken under Vallø Grevskab, som i 1738 blev til Vallø Stift, indtil den i 1914 overgik til selveje.

Kirkebygningen 
Lellinge kirke er en sengotisk bygning fra o. 1450. Oprindelig blev kirken bygget som et langhus med udelukkende skib og kor, og med 3 højblændinger i skibets vestgavl. Omkring år 1500 blev tårn og våbenhus bygget til. I 1692-94 blev kirken udvidet med et nyt kor og nåede da i store træk det udseende, den har i dag. Dog har kirken (eller i hvert fald en del af den) været hvidkalket indtil 1880’erne. Den oprindelige del af kirken er opført i munkesten, tårnet af bredere munkesten med indlagte kridtstensbælter. Kortilbygningen er muret i flammede sten i en mere gullig nuance.

Kirken og tårnet har haft sortglaserede tagsten siden 1690'erne, mens der på våbenhuset er tækket med røde vingetegl. Kvindedøren på skibets nordside kunne endnu spores i 1875, men sporene er i dag helt forsvundet. Ca. midt på skibets nordmur ses prydskiftet af et lille, spidsbuet vindue, som nu er tilmuret. Skibet har 3 hvælvinger, som formentlig er oprindelige, alle vægge er kalket hvide og der er ikke fundet spor efter kalkmalerier. I tårnrummet har der oprindelig været spidsbuede vinduer mod vest og syd, som nu er tilmurede, ligesom en dør til tårntrappen nu er tilmuret og erstattet af en udvendig. Det ovale vindue i tårnet stammer fra rummets indrettelse til gravkapel i 1690'erne.

Tårnet 
Den nederste tårntrappe er indmuret i murværkets hulrum. Ovenfor trappen ses resterne af de oprindelige højblændinger på skibets vestgavl, en af disse er gennembrudt med udgang til skibets loft. En trætrappe fører op til klokkeloftet, halvvejs oppe passeres mellemstokværket med indgang til urstuen.

Kirkeuret er bygget af den kendte urmager Bertram Larsen, som en årrække havde værksted i Køge, men som senere flyttede til København. Urværket er bygget af Bertram Larsen og det er fra 1884. På en bjælke i urstuen står malet "Uhret er repareret den 5. juni 1849 af Bertram Larsen, Kjøge", men det er altså et tidligere urværk, der er tale om. Datoen er i øvrigt speciel, idet det er den dag. Danmark fik sin første Grundlov.

Lellinge kirke har tre klokker, hvoraf den ene er tilpasset til automatisk ringning og de to øvrige ringes manuelt med snoretræk. Den ældste klokke er fra 1300-tallet, altså ældre end kirken, og én af de første klokker i landet af sin type. Klokken er den mellemste i størrelse og klang, og det er den, som bruges til morgen- og aftenringning.

Den mindste klokke er fra 1589. Den er skabt af den kendte klokkestøber Borchardt Gelgheter, hvis navn sammen med årstallet er skrevet på klokken. Den har en meget smuk klang, men får sjældent lov at ringe alene. Denne klokke har oprindelig hængt et andet sted, idet klokkestolen her er tilføjet senere. Endelig er der kirkens største klokke, hvis støber ikke er kendt, men som blev bestilt af Caspar Schiøller i 1690.

Foruden berømmelsen af giverens og hans hustrus navne, bærer klokken også inskriptionen af et lille vers (let omskrevet):

Her hænger jeg, som skal til kirken Jer kalde 
I kristne sjæle, stå dog op og lad falde 
Alverdens syssel, gå og høre Herrens røst, 
Så ringer jeg forlig til Jeres sjæles trøst.

Klokken bruges til urets timeslag samt til bedeslag og kimning. I efteråret 2005 er der monteret elektrisk kimeanlæg på den store klokke.

Kirkens inventar 
Lellinge kirkes indre er især præget af det meget egetræ, som for langt størstedelens vedkommende stammer fra årene 1692-94. Træværket har aldrig været bemalet, men derimod ferniseret mange gange, hvilket efterhånden fik det til at fremstå i en meget mørk tone. I 1993-94 blev alle bænke, og paneler samt altertavle, prædikestol og orgelfront afrenset fuldstændigt, hvilket hat givet et meget lyst og venligt kirkerum.

Træet er udskåret i akantusbarok af billedskærermester Christian Nerger, som kom fra Tyskland. Koret er delt fra skibet ved en skranke i egetræ med 16 messingbalustre, som modsvares af en tilsvarende aflukning af tårnrummet i kirkens anden ende. Begge skranker har dobbeltdøre med en stor kasselås. Messingbalustrene bærer våbnene af Caspar Schiøller og hustru Johanne Thune. Altertavlen er med smukt udskårne vinger med akantusranker med passionsredskaberne indflettet.

Over alterbilledet, som er fra 1860, ses den opstandne Kristus. Altertavlens nederste felt indeholder vers forfattet af salmedigteren Thomas Kingo, som var ven med Caspar Schiøller og af og til besøgte Lellingegård. Antependiet er nyrestaureret i 1983 med tæpper på gulv og alterbordet sider designet og fremstillet af kunstneren Vibeke Gregers.

  • Altersølv: Alterkalk fra 1716, oblatæske fra 1672, og disk fra 1600-tallet.
  • Særkalke af nyere dato.
  • Alterstager af messing, fra 1694.
  • Døbefont i rød marmor, formentlig fra 1690'erne, restaureret i 1994.
  • Dåbsfad i messing og kande i tin med slangehank fra omkring 1835. Alterkanden ses tilsvarende i flere af omegnens kirker, som har tilhørt Vallø Stift.
  • I korets hhv. nord- og sydøstre hjørne er placeret en præste- og degnestol, som er identiske med kirkens øvrige stoleværk.

I skibet 
Prædikestol i eg fra 1694, bærer meget smukt udskårne våbenskjolde i lind fra Schiøller og Thune-slægten. Lysekrone i messing fra 1694, bærer Caspar Schiøllers og Johanne Thunes våben samt indskrift af Th. Kingo: Dit Ord, O Gud, det er vor bedste lysekrone. - O, sluk det ej, før vi dig se på Lysets Trone.

I 2003 blev der i koret samt i skibets 2 øvrige hvælvinger opsat moderne lampearmaturer i børstet messing, de såkaldte Ørstedsarmaturer. Ved samme lejlighed blev der monteret vægarmaturer i samme stil i koret og ved kirkens indgang, som blev fremstillet specielt til Lellinge kirke. Ligeledes blev samme armatur opsat i våbenhuset og ved orglet. En statue i marmor, forestillende Den gode hyrde, er skabt af billedhuggeren Jørgen Larsen (1851-1910) i 1883 i Rom. Jørgen Larsen var født og opvokset i Lellinge.

Skulpturen er foræret Lellinge kirke af Vallø Stift, som i øvrigt på dette tidspunkt var ejer af kirken. Apostelfigurerne Peter og Johannes, skåret i egetræ af Bille Johansen, er opsat i 1863. Mindetavle for korindvielsen 1694 i marmoreret fyrretræ. En rimet fremstilling af de dengang nye installationer i kirken, nyrestaureret i 1994.

Orglet er ganske nyt, fra 1998. Det er bygget af Marcussen & Søn i Aabenraa. Orglet er anbragt på et pulpitur, som også stammer fra 1694. Uden på pulpituret hænger en udskåret orgelfront med orgelpiber, som indtil 1998 blot var udskårne attrapper i træ.

I våbenhuset er opsat en mindetavle i hvid marmor over Ole Jensen, som faldt i træfningen ved Dybbøl den 17. marts 1864. Ole Jensen var søn af gårdmand Anders Jensen på Kirkely, som ligger umiddelbart ved siden af Lellinge kirke.