Højelse sogn fik i middelalderen en kvindelig helgen. I en gammel beretning, skrevet i begyndelsen af 1200-tallet fortælles, at der på Valdemar den Stores tid i Højelse boede en mand ved navn Herlogh, som var gift med Margrethe af Hvideslægten, altså i familie med biskop Absalon. I 1176, nærmere bestemt den 25. oktober, døde Margrethe. Hun blev fundet hængt i loftsbjælke, så det så ud, som om hun havde begået selvmord. Som selvmorder måtte hun ikke begraves i indviet jord, og hun blev begravet på en mark i nær-heden af stranden. Men det varede ikke længe før der begyndte at gå rygter om, at der foregik noget mærkeligt ved graven. Det var som om, der faldt lys ned fra himlen, og det blev taget som et tegn på hendes uskyld, og der gik rygter om at det var Herlogh, der havde slået Margrethe ihjel og camoufleret det som selvmord. Absalon hørte om det og sendte i første omgang nogle af sine folk til stedet for at undersøge sagen nærmere. Rygterne tog til, Herlogh blev stævnet til Roskilde og efter at have benægtet alt indrømmede Herlogh omsider sin udåd.

Margrethes slægtninge ville hævne drabet, men biskop Absalon udvirkede, at Herlogh i stedet kom til at betale sonebod.

Absalon fører liget til Roskilde
Herefter kom biskop Absalon selv til Højelse, og Margrethes grav blev åbnet og liget blev ført til Roskilde under ledsagelse af biskop og præsteskab, og folk strømmede til og fulgte optoget. Liget blev ført til Vor Frue kirke i Roskilde, hvor det blev bisat, og der blev opført et gravmæle, som dog ikke længere findes bevaret. Dette menes at have foregået 19. og 20. juli 1177, idet sidstnævnte dato er Sct. Margrethes dag, opkaldt efter Margrethe af Antiokia, som var en oldkirkelig helgeninde. Det var ikke usædvanligt at man hæftede en lokal helgen på en allerede kanoniseret helgen af samme navn.

Margrethes Kapel
På stedet, hvor Margrethe havde været begravet, blev opført et kapel, og mange pilgrimme søgte hertil. I 1257 stadfæstede paven, at en tredjedel af pilgrimmenes gaver skulle tilfalde Vor Frue Kloster i Roskilde, hvis nonner vågede over Sct. Margrethes hel-gensarkofag, og senere skænkede Absalon også den tredjedel, som tilkom ham selv.

Endnu i 1500-tallet meldes der om spor af det kapel, som blev bygget over Margrethes grav, men man kender ikke længere dets plads. Det er muligt, at det har ligget på et område nordvest for Ølsemagle. Her er der en lokalitet, der hedder Kapelbakke eller Kapels-agre. Det er på grænsen mellem Højelse og Ølsemagle sogne og nær lavningen ned mod Jersie Mose, som var strandeng før i tiden.

Arkæologisk udgravning
I 1985 foretog Køge Museum ved arkæolog Ulla Fraes Rasmussen en undersøgelse af dette område. Man mente at kunne lokalisere stedet til en højning vest for Kapelvej, hvor ejeren af marken fortalte, at han havde pløjet to fundamentsstenrækker op, da han overtog gården, og under den første besigtigelse var der her fundet munkestensfragmenter, der tydede på middelalderbosættelse. Efter at høsten var overstået blev der gravet to søgegrøfter, en på vestre side af vejen ved den omtalte højning, og en øst for vejen, hvor der også tidligere var fundet sten, der tydede på en mulig bebyggelse. Kun pløjelaget blev fjernet, idet man ikke ville forstyrre anlægget, hvis der senere skulle graves en større flade.

Vest for vejen blev der fundet tegn på, at der har ligget en bygning i Ø-V retning med en bredde på ca. 5,5 m med gulvlægning af munkestensfragmenter og ildsted. Denne bygning kunne tidsbestemmes til yngre middelalder. At der har været anvendt munkesten og kridtsten i byggeriet kunne antyde en "finere" funktion, men det er uafklaret, om bygningen er det omtalte kapel eller hører til et middelalderligt gårdskompleks. Øst for vejen blev fundet rester af en brolægning, men på grundlag af keramikfund blev den dateret til 1600-1700tallet, måske en af de nedlagte gårde, som ses på ældre kort.

Man kom således ikke løsningen nærmere. Køge Museum søgte efterfølgende Rigsantikvaren om midler til at lave en større udgravning, men dette blev ikke bevilget.

Det står således stadig hen i det uvisse, om det er her Margrethes kapel har ligget, men måske kan der ad åre blive penge til en virkelig tilbundsgående undersøgelse af stedet.

(Kilder: N.P. Nielsen: "Bygden omkring Køge Aa, 1938. Ulla Fraes Rasmussen: Rapport om prøvegravning Kapelvej, Ølsemagle KØM 1202, 1985.)