Børne og familiegudstjeneste for de lidt større børn

Hotdoggudstjeneste er en efterfølger til Gud og spaghetti, og som navnet antyder, så består det af en gudstjeneste og nogle hotdogs.

Det hele foregår på børnenes præmisser, for vi vil så gerne, at det med Gud ikke kun kommer til at handle om de voksne. Jesus havde selv en forkærlighed for 
børnene, og det har vi også!

Til hotdoggudtsjenester begydner vi altid i kirkerummet kl 17.00, hvor dagens tema bliver slået an. Derefter bevæger alle familierne sig ud i sognegården, hvor der vil være forskellige aktiviteter, der omhandler temaet, og til sidst vi vil igen mødes i kirken og fejre gudstjenste. 

Efter gudstjenesten, ca. kl. 18.00, er der hotdogs.

Til hotdoggudstjenesterne forsøger vi at målrette fortælling og aktiviteter til børn fra 7 år og opefter, men alle er naturligvis velkomne. 

Til Hotdoggudstjenester er der også sang og musik. Vi synger børnesange om Gud, og ofte er der fagter til.

Tid: Udvalgte tirsdage og torsdage. Se datoer og beskrivelser af temaerne til højre, og i kalenderen på forsiden.

Sted: Ølby Kirke.

Hvem: Målrettet børn fra 7år og deres familier, men alle er meget velkomne

Pris: Hele arrangementet er gratis for alle!

Tilmelding: Tilmeld antal voksne og børn over 1 år til spisning hos kirke- og kulturmedarbejderen på oelbykirke@gmail.com eller ring/sms til 40 29 77 11.

Facebookgrupperum: Hvis du ønsker at blive orienteret om kommende Hotdoggudstjenester, kan du tilmelde dig Facebookgrupperummet "Gud og spaghetti i Ølby kirke", hvor information vil blive slået op ca. en uge før afholdelse.